Arvinger, der er enige om det, kan vælge at skifte privat.
Det betyder, at man skal være enige om, hvordan boet skal deles, herunder hvem der er arvinger. Mindst en af arvingerne skal være myndig og solvent og skal underskrive en erklæring på tro og love herom.
Arvingerne skal udpege en kontaktperson, som skifteretten, skattevæsenet og andre, der skal i forbindelse med boet, kan henvende sig til.
Arvingerne skal indrykke proklama i Statstidende.
Arvingerne skal selv lave opgørelse i boet og dele arven imellem sig.
Hvis der er umyndige arvinger eller arvinger, der ikke er i stand til at klare sig selv, skal disse arvinger have en værge eller skifteværge.